Af: Anita Lykke Klausen

Travlhed er en kortvarig tilstand, modsat stress, som vi kender for at være en langvarig tilstand, der i værste tilfælde kan udvikle livstruende sygdomme. Ved stress kan adrenalin eksempelvis skade hjertet og blodkredsomløbet, hvilket øger risikoen for blodpropper. Stress øger også niveauet af kortisol, som man mener at have forbundet med kræft.

Travlhed, derimod, kan være et værktøj. Det talte vi om i episode 36, hvor vi også kom med vores egne metoder til at få det mest optimale ud af at have travlt.

Men er travlhed nu også så godt, som det kan tales op til at være? Bliver din hjerne udbrændt eller udviklet af travlhed? Det går vi i dybden med i denne artikel.

Der er mange ligheder mellem børn og seniorer. Puslespil er blandt andet en hyppig beskæftigelse hos begge målgrupper, netop fordi det er et velkendt værktøj til at udvikle hjernen og holde den skarp. Nyere forskning viser, at travlhed faktisk har samme effekt.

I Dallas samlede man 300 testpersoner i aldersgruppen 50-89. De blev testet i blandt andet ordforråd, hukommelse, rationalisering og hjernens bearbejdningshastighed. Resultatet viste, at en travl kalender bidrog positivt til alle parametre. Og endnu bedre – resultaterne var konsistente på tværs af aldersgrupperne.

Så ja, travlhed kan både være sundt for vedligeholdelse af vores hjernefunktionalitet, og det kan gøre os mere effektive. Det finurlige er dog, at når du kigger på travlhed og effektivisering, vil du opdage en vigtig ingrediens, som er det fuldkomne modstykke til travlhed: Søvn.

Travlheds bedste ven

Efter en travl dag har din hjerne brug for restitution.

Det bedste du kan gøre efter at have studeret i mange timer er at tage en lur. Studier viser, at når vi sover bliver ny læring genaktiveret i søvnen. Det er hjernens måde at “kode” den nye viden ind i hjernen – lidt ligesom når bibliotikaren registrerer nye bøger og stiller dem på plads på den registrerede hylde. Så ved vi, hvordan vi kan finde frem til den nye viden – og den nye bog – igen.

Husk derfor modpolen til din travlhed: restitution. Hvis du bare har travlt hver dag, alle døgnets timer, så opnår du i stedet en kronisk travlhed – det førnævnte stress.

Billedresultat for sleep

Derfor er travlhed som slik for hjernen

Der er også en direkte her-og-nu gevinst ved travlhed: Dopamin.

Det evigt tilfredsstillende dopamin-skud. Dopamin er signalstoffet, der styrer hjernens belønningscenter og er stoffet, der giver dig den gode følelse af at have nået en deadline, et mål clearet to do-listen osv. Travlhed gør os ofte hyperproduktive og sikrer, at vi når mange ting på kort tid.

Arbejder du med to do-lister og power-hours (en metode hvor du afsætter én time til at “have travlt”/nå så meget som muligt), så vil belønningen efterfølgende være et skud dopamin. For hvert punkt du får krydset af din to do-listen kommer belønningen i små doser, som vi i dagligdagen kender som ‘motivation’. Når du har clearet hele din to do-liste kommer den sande, tilfredsstillende belønning. Og det er dét travlhed kan: sikre belønningen.

Bare husk, at travlhed ikke handler om at have mange bold i luften på én gang. Det gælder om at have flere bolde i hånden, men kun én i luften ad gangen.

Nej, du kan ikke multitaske.

Når man har travlt kan det synes fristende at sætte flere opgaver i gang på samme tid. Men det er din hjerne ikke bygget til.

Ser du, når du tror, du har gang i flere aktiviteter på én gang, så tager du fejl. Din hjerne har ikke gang i to aktiviteter på én gang, den skifter blot mellem de to aktiviteter. Det æder ressourcer i hjernen, når den sådan skal skifte fra A til B, og det tager tid for den at skifte mellem kontekster. Derfor gør multitasking dig faktisk mere ineffektiv, end hvis du blot færdiggjorde én opgave, før du fortsatte med den næste.

Hvis du eksempelvis kører bil – og udelukkende kører bil – så vil din hjerne have 100% fokus på denne handling. Sidder din ven på passagersædet og fører en samtale med dig, så falder dit fokus med 37%, alene, fordi den nu skal skifte mellem to opgaver: At køre bil og føre en samtale. Fordi den ikke kan koncentrere sig om begge ting på samme tid, hopper den frem og tilbage mellem de to aktiviteter.

Din hjerne er vigtig(st)

Travlhed bør ikke have en negativ klang i dit sind. Travlhed tænder på de knapper, der holder dig kørende – både i din arbejdsproces, men også i dit mentale ve og vel.

Se på travlhed som en ressource. Som med alle andre ressourcer er det essentielt at du har styringen. Studér dig selv i travle stunder: Hvordan agerer du? Mister du fokus og prøver at jonglere med flere bold af gangen, så hjælp din hjerne til at finde et fokus i to do-lister. Vores dejlige lyttere havde mange software-præferencer at anbefale.

Bliver du motiveret af det arbejdsflow, som travlhed flytter dig ud i? Så nyd flowet, og husk så at sætte regler for restitution. Det kan være at lade arbejdscomputer og -telefon ligge på kontoret, så du får gearet ned og flyttet tankerne i timerne op til din søvn.

Du lærer aldrig at mestre travlhed som en effektiv ressource, hvis du ikke studerer din egen adfærd. Det er nemlig først her, du finder ud af hvilke værktøjer du har behov for, for at optimere udbyttet af din travlhed.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *