Episode 99: Webdesign og neuromarketing

Kender du følelsen af overskuelighed, når du lander på en hjemmeside? I denne episode ser vi på hjernens processer når den interagerer på en hjemmeside, og hvorfor mange besøgende forlader hjemmesiden, inden de er nået i mål. Lyt med og få tips til hvordan du selv tester din hjemmeside for hjernevenlighed!

Tema: Webdesign og neuromarketing

I denne episode har vi samlet en masse tips til hvordan du selv kan gennemskue, hvor hjernevenlig din hjemmeside er. 

Når vi interagerer med hjemmesider, er det vores arbejdshukommelse der er på arbejde. Den kan fastholde 5-9 stykker information ad gangen.

Nogle af de ting vi kan arbejde med, når vi optimerer hjemmesider, er:

  • Kognitiv fluency: hvor nemt eller svært det er for hjernen at forstå input. Med andre ord giver forskningen indsigt i hvordan det vi ser bliver opfattet, behandlet og husket i hjernen. 
    • Von Restorff effect
    • Serial position
    • Hick’s law
    • Law of proximity
  • Kognitiv load er mængden af mental energi der kræves til at processere en given mængde information. 
    • Hjernen har begrænsede kognitive ressourcer som skal allokeres til alle mentale opgaver der bliver eksekveret i øjeblikket. Kognitiv load er den totale mængde mental aktivitet som korttidshukommelsen håndterer i et givent øjeblik. Hvis design kræver for mange opgaver i korttidshukommelsen når vi til en overload i hjernen. 
    • Når en brugers kognitive load stiger, bliver deres evne til at arbejde effektivt sløvet indtil de når et stadie af kognitiv overload. 
      • Saturation: Når overload er for højt til at blive processeret.
      • Pollution: Når en bruger bliver sat til at processere unødvendigt og dårligt designet information. 
    • Intrinsic cognitive load
      • Udfordringen ifbm. instruerende indhold. 
      • Når vi skal instruere eller lære, så skal sætningerne holdes korte, simple og med velvalgte ord for at brugeren nemt kan følge instrukserne. 
    • Germane cognitive load
      • Udfordringen ifbm. at processere information og skemakonstruktioner. Skemaer beskriver et tankemønster der organiserer informationskategorier og alt relateret til disse. 
      • Det er lettere for os at huske og lære hvis vi kan genkende et mønster – og endnu lettere hvis det er fra et mønster vi allerede forstår. 
    • Cognitive load: Opstå når vi har 1) for mange valg, 2) for mange krav til tankeprocessering, 3) manglende klarhed. 
      • Undgå unødvendige elementer
        Alt der ikke hjælper brugeren med at nå sit mål arbejder imod dem fordi de bliver nødt til at processere en masse irrelevant information. Processeringen foregår i korttidshukommelsen sammen med al den relevante information. Korttidshukommelsen har en begrænset kapacitet og jo højere presset bliver, desto mindre kan den koncentrere sig. 
      • Undgå unødvendige farver, billeder, designfloskler og layout der ikke er afgørende. 
      • Udnyt de almindelige designmønstre
        Ved at bruge de almindelige designmønstre når det giver mening, tilføjer du en familiaritet til designet med elementer som brugerne allerede forstår. Det begrænser de krav til ny læring som du stiller til brugeren og giver plads til at fokusere på at nå deres mål. 
      • Fjern unødvendige opgaver
        Hver gang en bruger skal læse indhold, huske information eller tage en beslutning tilføjer du til den kognitive load. Så meget som det er muligt er det godt at fjerne opgaverne fra brugeren og gøre det lettere for dem at fokusere på at nå deres mål. 
      • Minimer valg
        Korttidshukommelsen er begrænset. Når vi får for mange valg indgår vi i et beslutningskoma. Minimer antal valg som brugeren skal foretage, især ift. navigation, formularer og drop downs. 
      • Grupper valgmuligheder
        Når valgmuligheder er delt i separate grupper og er gemt, tror brugerne ofte at der ikke er flere valg end dem der står synlige. Det betyder, at brugere har en tendens til aldrig at finde de øvrige valgmuligheder. Det begrænser deres opfattelse af hvad der er tilgængeligt for dem, og det gør det også sværere at beslutte hvilket valg de skal gå med, fordi de ikke kender til alternativerne. Vis valgmuligheder i en gruppe.
      • Gør indhold læsbart
        Skrifttypen skal være læsevenlig, passe til indholdet og designmæssigt være relativt usynlig. Det sikrer at der er så få distraktioner som muligt hvilket fører til en bedre forståelse af indholdet. 
      • Vær OBS med ikonografi
        Ikoner kan være svære at huske og kan øge den kognitive load fordi det kræver mental processering når ikoner skal afkodes i betydning og mening. Universale ikoner kan fungere, og ikonografi er især en udfordring når man går udover de universelle, fordi man sætter krav til brugerens tidligere erfaring (ikoner bliver afkodet ud fra erfaringer). Ikoner bør altid stå med tekst som forklarer betydningen og minimerer flerfortolkninger. 
  • Test dit eget website: Virkelig nem øvelse til hvordan du selv kan teste hvor meget dit website trækker på kognitive load. 
    • Den letteste måde at teste for kognitiv load er at give en sekundær opgaven. Det kunne eksempelvis være at brugeren skal tappe en rytme i bordet med hånden imens de får en opgave på hjemmesiden. Hvis brugeren stopper eller glemmer at holde rytmen, så er webdesignet for besværligt og viser tegn på for høje krav til den kognitive load. 

Relateret episoder eller blogindlæg

Episodens værter

Anita Lykke Klausen

Neuromarketing er hjemmebanen for Anita: Fascinationen af mødet mellem det irrationelle menneske og hvordan markedsføringen kan trigge hjernen til at træffe hensigtsmæssige valg. I sin egen virksomhed er det netop neuromarketing der er grundlaget for hendes egen virksomhed.

Vil du sikre pluspoint hos Anita, så inkludér et bordfodboldbord i jeres næste aftale. Hun er nemlig en entusiastisk spiller, der deltager i flere uofficielle turneringer med kollegaerne.

Anita Lykke Klausen

Puk Falkenberg

I krydsfeltet mellem forandringsledelse og organisationsudvikling føler Puk sig bedst tilpas. Hun beskæftiger sig med alt lige fra ledelse, teams og arbejdslyst til vaner, udvikling og læring. Puk er rådgiver hos Bloch&Østergaard, hvor hun slår sine folder inden for fremtidens ledelse.

Inviterer du Puk på kaffe, så hav tekanden klar. Hun drikker nemlig ikke kaffe, men tømmer let en tekande lige så hurtigt som du får tømt din kaffekop.

Puk Falkenberg

Vi håber du nød en stund, i dit faglige frirum!

Blev du inspireret? Du har 2 muligheder:

  1. Anbefal podcasten til en ven, kollega, bekendt, borddame/-herre, dine twitterfølgere etc.
  2. Anmeld podcasten i iTunes.

Tak fordi du lytter med.

God søndag og god lytter!

/ Casper, Thomas, Anita & Puk

Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag!

Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.

Om Digitale Tanker

Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i markedsføring, organisation og ledelse. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte.

Vi udkommer altid om søndagen.