Episode 86: Kampagneledelse

Har du overblikket over dine/jeres kampagner? Sidder du og holder styr på stumperne inden I trykker på den store ‘Go Live’ knap? Og har I måske slet ikke snakket om rollen som kampagneleder på din arbejdsplads? Så er det nu du skal lytte med. Anita deler hendes erfaringer som kampagneleder og sætter ord på hvorfor det er vigtigt I som arbejdsplads få sat ord på rollen som kampagneleder.

Tema: Kampagneledelse

I denne episode dykker Puk ned i Anitas erfaring som kampagneleder. Anita fortæller: “Når jeg er ansvarligt for alle platforme og indholdsproduktion til alle platforme og alle formater i kampagnen, så har jeg et møgstort excel-ark til at hjælpe mig. Det tjekker jeg hver dag, og det fungerer i virkeligheden som en kalender for mig.”

Og det sætter retningen for episoden som, ud over møgstore Excel-ark, også handler om:

  • Hvorfor I bør beskrive rollen som kampagneleder i organisationen
  • Have en snak om hvem der har ansvaret for hvad i kampagnen
  • Planlægge faserne i kampagnen
  • Tænke over hvordan i strukturerer overblikket (her handler det om Excel-arket)
  • Og ikke mindst får du indblik i Anitas erfaringer som kampagneleder

Episoden lukker op for emnet kampagneledelse, og er du nysgerrig på mere, så ræk ud. Så dykker vi gerne ned i delelementer i emnet.

Relateret episoder eller blogindlæg

Episodens værter

Anita Lykke Klausen

Neuromarketing er hjemmebanen for Anita: Fascinationen af mødet mellem det irrationelle menneske og hvordan markedsføringen kan trigge hjernen til at træffe hensigtsmæssige valg. I sin egen virksomhed er det netop neuromarketing der er grundlaget for hendes egen virksomhed.

Vil du sikre pluspoint hos Anita, så inkludér et bordfodboldbord i jeres næste aftale. Hun er nemlig en entusiastisk spiller, der deltager i flere uofficielle turneringer med kollegaerne.

Puk Falkenberg

I krydsfeltet mellem forandringsledelse og organisationsudvikling føler Puk sig bedst tilpas. Hun beskæftiger sig med alt lige fra ledelse, teams og arbejdslyst til vaner, udvikling og læring. Puk er rådgiver hos Bloch&Østergaard, hvor hun slår sine folder inden for fremtidens ledelse.

Inviterer du Puk på kaffe, så hav tekanden klar. Hun drikker nemlig ikke kaffe, men tømmer let en tekande lige så hurtigt som du får tømt din kaffekop.

Vi håber du nød en stund, i dit faglige frirum!

Blev du inspireret? Du har 2 muligheder:

  1. Anbefal podcasten til en ven, kollega, bekendt, borddame/-herre, dine twitterfølgere etc.
  2. Anmeld podcasten i iTunes.

Tak fordi du lytter med.

God søndag og god lytter!

/ Casper, Thomas, Anita & Puk

Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag!

Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.

Om Digitale Tanker

Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i markedsføring, organisation og ledelse. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte.

Vi udkommer altid om søndagen.