Episode 69: De 17 Verdensmål – og hvad du kan gøre fra sofaen

Er du en af dem, som endnu ikke har hørt om verdensmålene, de såkaldte Sustainable Development Goals (SDG) fra FN? Så slå lyttelapperne ud og lyt med, når vi selvfølgelig også sætter SDG’erne på dagsorden.

Skulle du allerede kende til verdensmålene, så lyt med alligevel, når Puk og Thomas kaster sig ud i at debattere hvad verdensmålene kan.

Tema: De 17 verdensmål – og hvad du kan gøre fra sofaen

FN’s 17 verdensmål kan for nogle virke abstrakte og højtflyvende, mens for andre er det super konkret. Det er en af grunden til det er relevant at tage dialogen om, hvad betyder målene for mig, for samfundet og for verden – og hvad kan jeg bidrage med.

Vi stiller skarpt på verdensmålene, hvad du kan bruge dem til og hvordan de kan gå fra verdensmål til hverdagsmål. Vi får også taget et virksomhedsperspektiv på målene, og snakker bl.a. greenwashing og hvad der ville ske, hvis verdensmålene ikke var her.

Og så har vi samlet en lang liste af fede links, hvor du kan fordybe dig i, hvad du kan gøre fra sofaen – og hvor du virkelig kan engagere dig.

Relevante links til fordybelse i vores alles verdensmål

Vi kunne simpelthen ikke finde det link, til det værktøj, hvor du kan se relationen mellem verdensmålene. Men, hvis vi finder det tilføjer vi selvfølgelig linket efterfølgende. Ved du hvilket vi snakker om? Send os gerne et link!

Hvad kan du gøre fra sofaen?

Find ud af, hvordan du kan redde verden fra sofaen lige her.

(Gif’en er lånt fra guiden’s hjemmeside)

Relateret episoder eller blogindlæg

Gå til episode 60: Danske virksomheders brug af data

Gå til episode 27: Teknologiens indflydelse på vores ansigt-til-ansigt møder

Gå til episode 5: Hjernen på forandringsledelse

Episodens værter

Puk Falkenberg

I krydsfeltet mellem forandringsledelse og organisationsudvikling føler Puk sig bedst tilpas. Hun beskæftiger sig med alt lige fra ledelse, teams og arbejdslyst til vaner, udvikling og læring. Puk er rådgiver hos Bloch&Østergaard, hvor hun slår sine folder inden for fremtidens ledelse.

Inviterer du Puk på kaffe, så hav tekanden klar. Hun drikker nemlig ikke kaffe, men tømmer let en tekande lige så hurtigt som du får tømt din kaffekop.

Thomas Duerlund

Når det kommer til marketing automation og e-mailmarkedsføring, så rammer vi ind på Thomas’ hjemmebane. Hos Digitale Tanker hjælper Thomas især med nyhedsbrevene og udvikling af hjemmesiden. Sparring af tech-relaterede emner bor også hos Thomas.

Søger du en masse (ubrugelig) viden om britiske slotte, så er det Thomas du skal gå til. Han sluger nemlig hurtigt alle Netflix’s og DR’s dokumentarer om Great British Castles.

Vi håber du nød en stund, i dit faglige frirum!

Blev du inspireret? Du har 2 muligheder:

  1. Anbefal podcasten til en ven, kollega, bekendt, borddame/-herre, dine twitterfølgere etc.
  2. Anmeld podcasten i iTunes.

Tak fordi du lytter med.

God søndag og god lytter!

/ Casper, Thomas, Anita & Puk

Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag!

Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.

Om Digitale Tanker

Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i markedsføring, organisation og ledelse. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte.