Episode 66: Ledelse med Millennials

Episode 66

I slutningen af maj var Puk og Anita oplægsholdere til konferencen Ledelse med Millennials, som blev afholdt af Lederne.

De tilmeldte ledere i salen havde skrevet flere spørgsmål end vi kunne nå at besvare. Spørgsmål både til hvordan Millennials vil ledes, men også spørgsmål til hvordan vi som Millennials er ledere.

Vi besluttede, at de gode spørgsmål ikke skulle gå til spilde og optog en podcast hvor vi besvarer en masse af dem. Sammen med os har vi Niels Vium og Varan Pathmanathan, som også holdt oplæg til konferencen.

Episoden er optaget på Molslinjen, da vi sejlede hjem fra konferencen i Århus. Derfor vil du opleve en lidt rungende lyd, baggrundslyde (børn og mobiltelefoner) samt Molslinjens kendingsmelodi “Kombado”.

Tema: Ledelse med Millennials

Ved du, hvordan du kan motivere og fastholde de unge generationer, som kommer til at dominere arbejdsmarkedet fremover?

Det var det spørgsmål vi havde fokus på til konferencen.

I løbet af dagen var der oplæg fra flere millennials (også kendt som generation X og Y født mellem start 1980 og slut 1990).

Her er vores vigtigste takeaways fra dagen:

  • Sørg for at være “tiltideværende” som leder – vær tilgængelig på SMS, slack, SoMe, mail eller personligt – dagligt
  • Find frem til den enkeltes motivation. Ikke alle bliver motiveret af det samme. Nogle medarbejdere bliver motiveret af det sociale imens andre tænder på ansvar og udfordringer.
  • De unge prioriterer mening i arbejdet allerhøjest (Patel 2018) , så sørg for at tydeliggøre, hvordan opgaverne har et purpose!
  • De har en flydende grænse ml. arbejds- og privatliv, så giv dem fleksibilitet – du får det dobbelte igen – sørg samtidig for at passe på dem, så de ikke brænder ud!
  • De lider af FOMO (Fear of missing out) og er eksperter i at shifttaske, så sørg for at tydeliggøre, hvis en opgave kræver monotasking.
  • Anerkend dem med likes, ros, avancering, en ekstra fridag osv.
  • Giv dem en mentor, så de lærer det politiske spil og forretningsgange hurtigt, du har dem alligevel i hmm. kun 2 år, så styrk onboarding indsatsen.
  • Skab gennemsigtighed og nedbryd topledelsens “sorte boks”. Tag de unge med på råd, så de føler sig værdsat
  • De unge har i høj grad for at føle tryghed og at de hører til i en gruppe – så styrk fællesskabet!

Spørgsmålene fra salen, som vi besvarer i denne episode, er bl.a:

  1. Hvordan omstiller vi de af vores lederkolleger, der ikke er her i dag (de der taler om millennials som en midlertidig sygdom).
  2. Hvordan gør man generationsforskelle til en fordel frem for en “kløft”? Der må være noget gensidig læring fra begge sider.
  3. Hvordan udviser man anerkendelse når man ikke mødes fysisk hele tiden?
  4. Hvordan håndterer man deres store præstationsangst mod samtidig deres store tro på egne evner?
  5. Er millennials så rodløse som de har ry for? hvis ja (eller nej) hvad fastholder dem så?
  6. Hvad er vigtigst? A) Løn og vilkår, B) Udfordringer og muligheder, og C) tryghed og sikkerhed?
  7. Hvad motiveres I allerbedst ved?
  8. Hvad er det I skal nå i livet? Hvorfor har I så travlt?
  9. Hvor meget modspil har du brug for (kan du holde til)?
  10. Hvad tvivler du på?

Ledernes KompetenceCenter havde inviteret:

Og, hvis du søger en millennial-mentor, så tror jeg sagtens du kan kontakte en af os :)

Relateret episoder eller blogindlæg

Episodens gæst

Varan Pathmanathan

I denne episode har du fornøjelsen af at møde Varan.

Varan er far til 2, uddannet cand. scient. i Informatik fra Aalborg Universitet og University of Melbourne. Han har efter en start som graduate i Danske Bank arbejdet i forskellige finansielle virksomheder som Saxo Bank, NNIT og Capital Market Partners inden han i 2018 sprang ud som deltidsansat marketingchef i softwarevirksomheden 2021.AI og deltidsiværksætter. Varan er en ivrig debattør bl.a. på Folkemødet, hvor han har talt millennials’ sag på arbejdsmarkedet og bevæger sig nu ind på bæredygtighed i investeringer med sit start-up.

Niels Vium

I denne episode har du fornøjelsen af at møde Niels.

Niels er uddannet i psykologi og erhvervsøkonomi og er i dag ledelseskonsulent i LEAD – enter next level, hvor han arbejder med ledelsesudvikling på det personlige plan. Igennem de seneste år har han bl.a. opbygget Danmarks mest populære podcast inden for personlig effektivitet, mental performance og ledelse, ”MindCast”, som er blevet afspillet mere end 350.000 gange. Niels blev desuden nomineret til Nordic Business Reports ”25 under 25”-liste.

Episodens værter

Anita Lykke Klausen

Neuromarketing er hjemmebanen for Anita: Fascinationen af mødet mellem det irrationelle menneske og hvordan markedsføringen kan trigge hjernen til at træffe hensigtsmæssige valg. I sin egen virksomhed er det netop neuromarketing der er grundlaget for hendes egen virksomhed.

Vil du sikre pluspoint hos Anita, så inkludér et bordfodboldbord i jeres næste aftale. Hun er nemlig en entusiastisk spiller, der deltager i flere uofficielle turneringer med kollegaerne.

Puk Falkenberg

I krydsfeltet mellem forandringsledelse og organisationsudvikling føler Puk sig bedst tilpas. Hun beskæftiger sig med alt lige fra ledelse, teams og arbejdslyst til vaner, udvikling og læring. Puk er rådgiver hos Bloch&Østergaard, hvor hun slår sine folder inden for fremtidens ledelse.

Inviterer du Puk på kaffe, så hav tekanden klar. Hun drikker nemlig ikke kaffe, men tømmer let en tekande lige så hurtigt som du får tømt din kaffekop.

Vi håber du nød en stund, i dit faglige frirum!

Blev du inspireret? Du har 2 muligheder:

  1. Anbefal podcasten til en ven, kollega, bekendt, borddame/-herre, dine twitterfølgere etc.
  2. Anmeld podcasten i iTunes.

Tak fordi du lytter med.

God søndag og god lytter!

/Puk Anita

Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag!

Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.

Om Digitale Tanker

Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i markedsføring, organisation og ledelse. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte.