Episode 48 hukommelse

DU kan støtte podcasten og holde den reklamefri. Det sker på 10er.dk eller PatreonLæs mere her.

Hvordan virker hukommelsen? Og hvilke tricks er der til at huske nye informationer – som eksempelvis navnene på de mennesker du møder til netværksarrangementer? Lyt med og bliv klogere på din hjerne!

Digitale Tanker

Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i online markedsføring, organisation og ledelse. Vi besluttede os for at lave podcasten, fordi vi syntes der mangler digitale tanker fra digitalt indfødte. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte.

Hver 14. dag er der et nyt afsnit til dig, og vi udkommer altid om søndagen.

Tema: Hukommelse

Meget overordnet set er hukommelse delt ind i tre kategorier: Langtidshukommelse, korttidsshukommelse og arbejdshukommelsen.

Langtidshukommelsen kan holde på informationer hele livet og der er, så at sige, ubegrænset plads. Der er altså ikke et maks for hvor mange informationer du kan gemme i langtidshukommelsen. Når du trækker på information fra langtidshukommelsen er det ofte en ubevidst og/eller passiv handling. Du er eksempelvis ikke altid opmærksom, når en duft fremkalder et minde som trækker dig tilbage til din barndom. Langtidshukommelsen er også ‘stabil’ – det betyder, at information kan være svær at finde frem. 

Korttidshukommelsen kan holde på information i sekunder eller minutter. Der er også begrænset kapacitet, som man typisk tester ved at øge antallet af ord som man skal huske. Flere forsøg har her vist, at vi alle har en begrænsning på hvor meget korttidshukommelsen kan holde på af informationer. Det kræver også koncentration at bruge korttidshukommelsen, og af samme årsag kendetegner vi brug af korttidshukommelsen for at være bevidst og aktiv.

Arbejdshukommelsen anses af nogle videnskabsretninger for at være en tredje hukommelsen. Den fungerer som korttidshukommelsen, men involverer en aktiv manipulation af information – eksempelvis hovedregning.

 

Hukommelsesproces

Når vores hjerne skal optage nye informationer, er der en proces. Den kan opdeles i tre faser, som også afslører hvilken hukommelse der holder på informationen. Når du eksempelvis ikke til stadie tre, så har informationen været på spil i korttids-/arbejdshukommelsen.

  1. Indkodning: Det er her informationen opfattes og gemmes
  2. Konsolidering: Her bliver informationen opretholdt
  3. Genkaldelse: Det sidste stadie når du, hvis du på et tidspunkt finder informationen frem igen

Når information er indkodningsspecifikt betyder det, at det er lettere at huske når du befinder dig i de samme fysiske omgivelser, som da du indkodede informationen. Det samme gælder med ens følelsesmæssige tilstand. Et eksempel kan være, at hvis du får præsenteret informationer om Aristoles i et klasselokale i dit optimale arbejdstilstand, så får du sværere ved at genkalde informationen når du ligger i din seng og studerer i de sene aftentimer. 

Det samme gør sig faktisk gældende med humør og tilstand. Dvs. at hvis du befinder dig i samme humør ved indkodning og genkaldelse, så bliver genkaldensen lettere. Ift. tilstand betyder det, at hvis du var fuld da du indkodede informationen, vil det faktisk være lettere for dig at genkalde informationen i fuld tilstand frem for ædru (humlen her er naturligvis at fulde mennesker husker gennemsnitligt dårligere end ædru mennesker).

Følelser spiller også ind på, hvor godt vi husker. Følelsesmæssig lastens betyder, at når vi har følelser involveret bliver informationen lagret langt bedre i hukommelsen. Det kan være derfor vi kan huske sangtekster og filmscener, men ikke indholdet fra pensum.

 

Øvelse gør mester

“Neurons that fire together, wire together”, sagde Donald O. Hebb engang. 

Det han mener er, at jo oftere neuroner fyrer sammen – du bruger eksempelvis et bestemt sæt neuroner for at genkalde et bestemt minde – desto bedre bliver neuronerne med tiden. Og hver gang disse neuroner fyrer sammen, bliver der skabt nye baner i hjernen.

Hver gang du aktiverer et mindre fyrer dine neuroner igen og ændrer hjernen fysisk. Det betyder, at et minde ændrer sig lidt for hver gang du aktiverer det. Et studie viste dette.

Kort efter 9-11 blev en gruppe respondenter spurgt om deres minder for dagen. Deres svar blev gemt, og et år senere udførte man samme øvelse med de samme respondenter. Efter kun et år var der 37% ændringer i detaljerne i deres fortælling. Ændringerne kunne være alt fra “jeg var ked af det” til “jeg var arrig” eller “jakken var rød” til “jakken var grøn”.

3 år senere mødtes de igen. Denne gang var ændringerne i deres fortællinger oppe på 50%. Deres minder har ændret sig over årene fordi de er blevet genkaldt og samtidig præsenteret for ny information og andres fortællinger, som kan påvirke os til – ubevidst – at ændre vores egen fortælling.

 

Ved brug af langtidshukommelsen findes et begreb, der bliver kaldt neurogenese. Det betyder oprettelse af nye neuroner forstærket af LTP (Long-term Potentiation). 
Det betyder, at når du bruger et netværk af neuroner i hjernen til at fremkalde minder i langtidshukommelsen, bliver der i processen dannet nye neuroner i din hjerne. Og dét betyder, at din hjerne – selvom du er et fuldvoksent menneske – aldrig stopper med at vokse, udvikle sig og ændre form og størrelse!

En undersøgelse beviste dette, da man foretog studier blandt taxachauffører i London. De er kendt for den meget svære eksamen de skal igennem, hvor de skal kunne huske og fremkalde alle butikker, restauranter, gadenavne m.m. i hele byen. I deres daglige arbejde kører de ikke i rutine, og det kræver derfor at de har et kort af byen i langtidshukommelsen, som konstant bliver sat i spil.

Det betyder, at netværket af neuroner i deres langtidshukommelse konstant er aktiveret og derfor har de et udpræget niveau af neurogenese (oprettelse af nye neuroner). Det betyder, at et område i deres hippocampus (hvor hukommelse bor) vokser sig større. Hjernen ændrer sig fysisk og stopper ikke med at vokse (som de fleste dele af kroppen) fordi vi bliver voksne.

Til sammenligning vil samme udvikling ikke registreres hos buschauffører, fordi de kører samme rute – på rutine. Taxachaufførerne udfordrer hjernen på en helt anden måde, fordi hukommelsen bliver fremkaldt aktivt.


Tip: Hvis du gør som taxachaufførerne, en metode der kaldes ‘Modify task’ frem for vs ‘repeat task’, så er din indlæring dobbelt så præcis og dobbelt så hurtig.
edet for at transskribere på pc, så omformuler til dine egne ord på skrift

 

Sådan husker du navne

Hjernen husker ansigter (prosopagnosia) (ved ansigtsgenkendelse fokuserer man på ansigtstræk og der findes kulturelle forskelle – det betyder, at alle danskere også ligner hinanden for asiatere).

Navne kan derfor være svære at huske. For det ligger hjernen mere naturligt at huske et ansigt. vi har 4 tips:

  1. Brug associationer
    Hjernen husker ikke navne – de har ingen mentale associationer “hænge sig på”. Der er ikke nogle neruoner der fyrer sammen. Se derfor, hvad du kan associere et navn til. Puk kan du måske associere til Puk Elgård, en mand ved navn Præst kan du huske ved at gemme et mentalt billede af ham som en præst.
  2. Vær opmærksom
    Når vi hilser på folk har vi fokus er på vores egen adfærd. Det aktiverer på alle måder korttidshukommelsen, og derfor forsvinder navnet på personen foran os indenfor få sekunder. 
  3. Brug navnet – ofte
    “John, vil du række mig en serviet?”. Når du først har hørt navnet, så brug det aktivt. Bonus er, at når mennesker hører sit navn frigives dopamin (belønningsstof i hjernen). 
  4. Ordspil
    Se om du kan lave et ordspil med navnet: Good Guy Greg, Tech-Thomas, Røde Rikke osv. 

 

Læs mere

Studie: Hukommelse efter 9/11

Studie blandt taxachauffører i London 

Video om taxachauffører i London 

Studie om søvnens indflydelse på hukommelsen 

Du kan støtte podcasten

Du har 3 muligheder:

  1. Hjælp os med at dække udgifterne til podcasten. Læs mere her.
  2. Anbefal podcasten til en ven, kollega, bekendt, borddame/-herre, dine twitterfølgere etc.
  3. Anmeld podcasten i iTunes

Tak fordi du lytter med.

God søndag og god lytter!

/Puk Anita

Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag!

Du finder kontaktinfo på os her, og du er også velkommen til at efterlade en kommentar her i shownotes.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *