Brager I derudaf på social medier? Har I som virksomhed fuldstændig styr på jeres sub-communities og tilstedeværelse på Instagram? Uanset, så er det en god idé, at stoppe op og se jeres strategi igennem – hvis I altså har en.

Digitale Tanker

Digitale Tanker er en podcast til dig, der er interesseret i online markedsføring, organisation og ledelse. Vi besluttede os for at lave podcasten, fordi vi syntes der mangler digitale tanker fra digitalt indfødte. Vi stiller skarpt på problemstillinger, trends i den digitale verden med et perspektiv fra digitale indfødte.

Hver 14. dag er der et nyt afsnit til dig, og vi udkommer altid om søndagen.

Tema: Social Medie-Strategi

Hvis du googler social medie-strategi finder du et hav af forskellige måder at arbejde med din strategi på. Vi prøvede at danne os et overblik over, hvad vi har erfaret er vigtigst at have med i en strategi. Eller som minimum gøre sig af tanker. Når man som virksomhed gerne vil være på social medier. I denne episode af Digitale Tanker, dykker vi ned i 6 områder, som vi begge har tænkt over og inddraget i de strategier vi har arbejdet med.

Trin 1: HVORFOR?

Vi starter med første trin, og en snak om HVORFOR I som virksomhed har en tilstedeværelse på social medier. Har I snakket om jeres HVORFOR og kender I det? Snakken tager udgangspunkt i Simon Sineks bog ‘Start with why’ og hans Golden Circle fra denne TED talk. Det er en øvelse, hvor du bør afsætte mere tid en 2 minutter. Og dit HVORFOR kan godt være i udvikling. Så husk at vend tilbage til det, med jævne mellemrum.

Trin 2: Værdi

Andet trin handler om værdien for virksomheden. Vi har allerede i episode 10 været lidt omkring, hvordan du finder og måler din egen værdi i virksomheden. Her fik vi input fra de fem kloge herre; Hans Tosti, Peter Svejgaard, David Lorentzen, Eric Ziengs og Erik Korsvik Østergaard. I denne episode snakker vi mere om den værdi, man som virksomhed får ud af, at være på social medier. Kan det ses på bundlinjen? Er der et salg? Hvilken værdi genererer social medier for virksomheden? Og husk, det er vigtigt også at se på, hvad social medier også kan bidrage med internt. Ikke kun det eksternt. Du kan læse et blogindlæg fra Puk om dette, eller lytte til episode 21 om employee advocacy.

Trin 2: Tone-of-voice

Det tredje trin – og obligatoriske, hvis du spørger os – er tone-of-voice. Vi har set mange brands og virksomheder, som laver en persona. Det gør de på deres eget brand og dermed gøre klart hvordan brandet lyder. Er I kække, friske, seriøse, professionelle eller hvordan lyder jeres brand? Har I en chatbot, som får sit eget navn, sin egen karakter – eller har I måske en maskot, ligesom Jyske Banks Havkatten?

Trin 4: Målgruppen

Trin nummer fire handler om, at du skal blive klogere på din målgruppe. Hvem er det du gerne vil tale til, sælge til og/eller være i dialog med? Du kan finde mange bøger om målgrupper og segmentering. Og det er helt klart vigtigt, at du gør dig nogle tanker for at få styr på din målgruppe. Ikke mindst, når du  laver annoncering og kan målrette specifikt mod din målgruppe. Vi snakker igen om, hvordan du kan bruge persona som værktøj, til at finde ud af hvem der er i din målgruppe.

Trin 5: Valg af platform

Det femte trin er valg af platform. Vi snakkede om Instagram i episode 20 og tilbage i episode 3 snakkede vi om Facebook algoritmen (som helt sikkert har ændret sig siden da). Pointen er, at der er langt fra f.eks. Instagram til LinkedIn. Så se på første trin: hvad er dit formål? Kan dit formål leve på alle platforme? Vil det skabe værdi for dig på samtlige platforme (arbejdsbyrde vs. udbytte)? Passer din tone-of-voice til de forskellige og ikke mindst, er din målgruppe så på en given platform?

Trin 6: Indholdsstrategi

Den sjette, og sidste, trin handler om indholdsstrategi. Vi har snakket om og berørt dette mange gange før, så du får lige først en liste over tidligere episoder, som er værd at gå tilbage og lytte til (igen).

 

Vi kommer rundt om spørgsmål i episoden:

  • Hvilken værdi bidrager social medier med til jeres virksomhed?
  • Bidrager social til eksisterende aktiviteter?
  • Kan det svare sig ift. arbejdsbyrde vs. udbytte?
  • Hvilken målgruppe taler vi til, og hvordan bliver vi skarpere på det?
  • Hvad skal du tænke på, når du skal finde jeres tone-of-voice?
  • Hvilke platforme bør I være på – spændvidden mellem Snapchat og LinkedIn.
  • Hvordan harmonere brugernes adfærd på et given medie med hvad I som virksomhed gerne vil opnå?

 

Har du at læse mere om de forskellige emner vi kommer ind på i podcasten? Find dem her:

Du kan støtte podcasten

Hjælp podcasten med at fortsætte og med at vokse sig større og bedre ved at sprede ordet.

Det kan du gøre ved at:

Tak fordi du lytter med.

Gå ikke glip af Digitale Tanker!

Vi vil gerne give dig alle vores digitale tanker. Så skriv dig op til vores nyhedsbreve. Vi lover, at mailen bliver fyldt med en masse viden, gode værktøjer og meget meget andet. Så tilmeld dig med det samme – vi lover, du ikke kommer til at fortryde det.

God søndag og god lytter!

/Puk Anita

Vi er glade for jeres feedback – og nu har vi gjort det endnu lettere for dig at komme med emneforslag! 

Du finder kontaktinfo på os her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *